Tid til refleksion

Tid til refleksion

Jeg har en ret så travl hverdag, hvor der ikke er meget tid til at tænke over tingene, eller det er der måske nok når det kommer til de der almindelige hverdags ting, men den der dybe reflektion hvor man lægger planer og tænker over hvad hulen det egentlig er man har gang i, er der slet ikke plads til. Jeg er sløj lige nu, med snot og feber så jeg ikke kan tage på arbejde, men stadig så klar i hovedet, at jeg godt kan reflektere over mit liv. Om det er feberens skyld skal jeg ikke kunne sige, men jeg har de sidste to dage tænkt meget over, om jeg skulle prøve at indrette mit liv på en anden måde. Er der andet end det jeg laver nu og andre måder at leve på, som vil gøre mig til et gladere menneske og give mit liv mere indhold? Store spørgsmål, som jeg nok ikke finder svar på sådan uden videre. 

Flytte på landet?

En af de ting som jeg har tænkt en del over er, om jeg skulle flytte væk fra byen og finde et sted ude på landet, hvor jeg kan slå mig ned og stifte en familie. Jeg bede i huse forskellige steder det meste af min barndom, og nogle af dem, lå et stykke uden for byen. Det har jeg savnet lige siden. Der er en masse muligheder når man ikke bor i byen, specielt i forhold til små projekter man kan gå og lave. Vi havde en køkkenhave da jeg var lille, og jeg savner faktisk det der med, at man bare kan gå ud og hente friske grøntsager når man skal bruge dem. Og det med at se dem vokse frem når det er forår, i det hele taget alt det liv som man ikke ser inde i byen. Jeg må ikke have dyr der hvor jeg bor, og det går mig faktisk lidt på. Det er en fed lejlighed, rimelig luksus med gas komfur, opvarmet med naturgas fra se.dk som vi køber på deres hjemmeside se.dk, helt ny badeværelse og lækre rum. Men er det drømmen? Jo mere jeg tænker over det, jo mere kommer jeg i tvivl.

Tid til refleksion

Arbejdet?

Jeg er i dag mellemleder i en ret stor virksomhed, og jeg er sikker på at jeg godt kan arbejde mig op i rækkerne, hvis jeg gør en indsats for det, Men vil det gøre mig glad? Når jeg ligger her og tænker over det, får jeg den der fornemmelse af, at jeg går glip af noget, hvis jeg vælger den vej. Er jeg i virkeligheden på vej ud af en vej, hvor jeg knokler som en gal, for at få materielle goder som jeg slet ikke har brug for? Jeg har en fed bil og en masse dyre møbler, tøj og alt muligt andet. Men gør det mig glad? Jeg er ved at komme godt og grundigt i tvivl, for det virker ikke om om at det ændrer noget rigtigt, om jeg kører i min Audi eller bytter den til en gammel folkevogn.

 

En teenager i huset – og en baby

En teenager i huset - og en baby

Det er nu noget ganske særligt at se sin datter vokse op. Det er ikke mange år siden, at Barbie og Hello Kitty var de vigtigste ting i hendes liv. Mindst halvdelen af hendes ønskeseddel handlede om disse. Sådan er det ikke mere. Det er slut med køb af dukker og hus til disse. Nu er det gavekort til tøjforretninger, bling-bling og Matas, som står højest på listen. Hun har også fattet, at det der med penge er en god ting.

En god beslutning

En teenager i huset - og en baby

Det er ikke mere end et par måneder siden hele min mand, min datter og jeg rykkede ind i vores nuværende bolig. Vores gamle ejerbolig var blevet for lille og trang. Vi skal nemlig have en efternøler. Der var derfor ikke andet at gøre end at gå på boligportal for at finde et sted, hvor der var plads til os alle sammen. Det var allerede lidt trangt i vores gamle lejlighed, hvordan ville det ikke blive, når der kom en lille ny. Så gud ske tak og lov for boligportal.dk

Heldigvis er vi ikke rykket mere end en kilometers penge fra vores gamle bolig. Derfor kan min datter fortsætte i den samme skole og vi kan bevare størstedelen af vores netværk og venner. Selvfølgelig vil der være nogen, som vi ikke kommer til at snakke så meget med, som vi gjorde før. Det gælder for eksempel vores gamle naboer. Det er ikke så naturligt at køre tilbage til vores gamle hus for at vente på, at en af dem kommer forbi.

Snart farvel til nattesøvnen

Inden længe kan min mand og jeg godt vinke farvel til nattesøvnen og de ting, som var blevet vant til at nyde. Jeg er gået på barsel og kan slet ikke vente til jeg skal føde. Jeg er i 8. måned og ligner efterhånden noget, som Greenpeace kunne finde på at skubbe i vandet, hvis jeg tog til stranden. Det bliver endnu en pige. Egentlig er vi lidt ligeglade med om det blev en dreng eller en pige, bare barnet er sundt og raskt, hvilket alt tyder på.

Jeg får det meste af barselsorloven. Min mand tager nogle uger i starten og vil afspadsere en masse af de timer, som han har på sin flexsaldo – i det omfang det overhovedet er muligt. Min dejlige teenagedatter, som i starten syntes at det var totalt pinligt at hendes forældre foretog sig ting, som kan medføre graviditet, er kommet godt igen. Hun har givet tilsagn om, at hun nok skal hjælpe os med at passe den lille ny. Hun gider bare ikke skifte bleer og den slags. Men at køre tur og den slags er hun helt med på.

Jeg er selv funktionelt enebarn og ved derfor godt, hvilken omvæltning det kan være, at der pludselig kommer en efternøler. På mange måder var det træls, men jeg ville ikke have undværet min lillebror. Jo ældre vi er blevet, jo mindre er aldersforskellen blevet. Der er dog ting, hvor jeg godt kan mærke, at jeg lige har 11 års forspring i forhold til min lillebror.