Den kolde skilift

Den kolde skilift

Jeg er lige kommet hjem fra min allerførste skiferie. Jeg har altid været lidt tøvende med at skulle af sted, men efter fleres års undvigelser var jeg løbet tør for undskyldninger. Så i efteråret bookede kæresten og jeg en tur til Val d’Isère i Frankrig.

Han havde tidligere været af sted på en weekendtur, men var også ret grøn, når det gjaldt at stå på ski. Så de første par dage havde vi skiinstruktør på. Jeg var ikke meget for at indrømme det, men jeg blev hurtigt bidt af det. Den varme sol hjalp også gevaldigt på mit humør, og jeg grinte lidt af min kærestes insisteren på at give mig læssevis af vinterundertøj og varme bluser i julegave. Så koldt var det jo slet ikke!

Sidst på ugen, da vi begge var ved at have styr på de to træplader på fødderne, tog vi op mod den højeste pist, vi kunne finde. Vejret var flot og klart, og vi havde taget madpakke med, så vi kunne sidde og spise og nyde udsigten.

Vi begav os af sted fra morgenstunden af, for det ville tage noget tid at komme derop. Efterhånden som vi nærmede os den afsides beliggende lift, begyndte vejret at ændre sig. Vi kunne mærke, at vinden begyndte at bide lidt mere, og solens varme aftog. Så da vi stod ved foden af den sidste lift, blev vi pludselig i tvivl, om vi havde lyst til at tage videre op. Men nu var vi kommet så langt, og vi kunne jo hurtigt komme ned igen, blev vi enige om.

Liften gik i stå

Liften var gammel og langsom, og mens vi sad i den, begyndte det at blæse endnu mere. Den kolde vind nærmest skar os i ansigtet, og sneen begyndte at vælte ned. Da vi endelig kunne se enden på liften, drog vi begge et dybt suk. Nu skulle vi bare ned og finde en varm restaurant! Men lettelsen var kort. Pludselig stoppede liften ti meter fra hvor vi skulle af, og vi hang bare og dinglede i kulden. Der hang vi, i hvad der føles som en uendelighed, og jeg priste mig lykkelig for det skiundertøj fra Craft, som kæresten havde tvunget mig til at beholde. Ellers havde mine tænder nok klapret en del mere!

Da vi endelig kom ned, smed vi madpakken ud og forkælede os selv med en god frokost inde i varmen.